Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Natur, udeliv og science

Natur, udeliv og science i Bakkegården

”Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kropslig, en social og en kognitiv dimension.

Naturen er et rum, hvor børn kan eksperimentere og gøre sig de første erfaringer med naturvidenskabelige tænke- og analysemåder. Men naturen er også grundlag for arbejdet med bæredygtighed og samspillet mellem menneske, samfund og natur.”

Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 44-45

Alle sanser tages i brug, når vi er i naturen med børnene og der er rum for leg, oplevelser og udforskning.

Vi lærer børnene at tage ansvar for miljøet og vise respekt for naturen ved f.eks. ikke at smide skrald og knække blomster og grene. Vi viser dem naturens muligheder, finder dyr, laver mad over bål og klatrer i træer. Vi anvender naturen i aktiviteter i børnehaven, i gruppe, i leg og i ture ud af huset.

Vi giver børnene mulighed for at eksperimentere med forskellige ting, det kan være med vand, med papir, med noget legetøj som egentlig var ment til noget andet. Børnene kan godt lide at eksperimenterer med forskellige materialer såsom sand, mudder og vand og de kan dyrke forskellige ting i vores højbede på legepladsen, så de oplever maden ”fra jord til bord”. På legepladsen har vi huller som fyldes med vand når det regner: Disse huller bliver til spændende læringsmiljøer, hvor der virkelig er mulighed for at eksperimentere og udforske både sig selv og elementet ”vand”.  Vores læringsmiljø giver børnene mulighed for at danne erfaringer med årsag, virkning og sammenhæng.