Fleksible læringsmiljøer
Børnehaven Bakkegården ligger med en gåafstand til grønne områder og bakker og med en anden børnehave som nærmeste nabo. Et hjemligt miljø er vigtigt for os og derfor har vi en helt bevidst holdning hvordan vores børnehave er indrettet. Vi har fleksible læringsmiljøer som indrettes efter hvad det er børnene "kalder" på. Viser/fortæller børnene at f.eks.. dukkekrogen skal være mindre/større, så justerer vi vores læringsmiljø til det. Her er der plads til nye ideer og ønsker fra både børn og personale, eller den aktuelle børnegruppes sammensætning og behov. Vi har grønne planter og små tæpper pryder vores rum, som også er indrettet efter funktioner. Vi lægger vægt på, at farver, orden og systemer skaber indre ro og glæde for øjnene.
Vores legeplads
I 2013 fik vores legeplads en gennemgribende renovering, hvor vi efter pædagogiske overvejelser byggede den op igen. Vi har tænkt ind, at sandkassen som de mindste børn ofte gerne vil lege i, er placeret tættest ved indgangen til huset. Det de største børn oftest gerne vil lege med, er placeret længere væk fra indgangen. Vi har indrettet små læringsrum rundt om på legepladsen, så børnene har mulighed for at etablere lege med plads til fordybelse og med mulighed for mindre forstyrrelser. Legepladsen er handicapvenlig og har bl.a. et legehus hvor man kan køre direkte ind i, siddende i kørestol, eller med rollator. Vi har et bord ved sandkassen som også kan anvendes ved brug af kørestol/rollator.
På legepladsen er der vist med billeder, hvor det er børnene må cykle og hvor det er de må gå.