Kommunikation og sprog i Bakkegården
Sproget er et vigtigt kommunikationsmiddel og et redskab til at begribe den verden, børnene er en del af og omgivet af. Vi støtter børnenes sproglige kompetencer ved bl.a. at stimulere sprogudviklingen gennem leg, spil, sang, historielæsning og samtaler m.m.
Der er altid materialer tilgængelige, så børnene har mulighed for at udtrykke sig gennem billedsprog. Vi sætter ord på barnets handlinger og følelser og lytter på dets selvopfundne historier samt leger med sproget gennem rim og remser. I forhold til de børn, der har sprogvanskeligheder, samarbejder vi med talepædagoger og anvender TTT (tegn til tale) efter behov.
Det fysiske læringsmiljø er kendetegnet ved, at vi har bøger i børnehøjde, så bøgerne altid er tilgængelige og børnene kan tage dem og kigge i dem. Læringsrummet giver adgang til bøger og skriveredskaber så børnene bliver introduceret til bøgernes univers, og bliver nysgerrige på skriftsproget. Vi har vores legetøj i kasser, hvor indholdet er afbilledet og skriftlig gjort for at styrke skrift-, symbol og billede sprog. Alfabetet er synligt i vores tegnerum, så børnene har mulighed for at øve skriftsproget. Vi laver barnets bog, hvor dagligdags- og gruppe aktiviteter dokumenteres med billeder og skrift. Denne bog bruger børnene meget til at kigge i og samtale ud fra både med børn og med voksne.
Vi har fokus på læringsmiljøer, der understøtter børn kommunikative og sproglige interaktion. Vi benytter os af sprogstrategierne, tematisk sprogarbejde, samtaler i hverdagen og dialogisk læsning for at udvide og udvikle børnenes sprog i hverdagen. I børnehaven benyttes Tegn Til Tale som kommunikationsmiddel for at understøtte det talte sprog. Vi har billeder af basis Tegn hængende: ”f.eks. i spisestuen hvor mælk, vand, hjælpe og ’færdig’ tegn ofte bruges, for at skabe en fælles forståelse for Tegn Til Tale og de børn, der bruger nonverbal kommunikation.”
Kvaliteten i samtalerne i hverdagen er vigtig, da det er her vi særligt kan støtte børnene i udsatte positioner. Vi er opmærksom på vores egen rolle i samværet med børnene, hvor vi er sproglige rollemodeller, der lytter, fortæller, stiller spørgsmål til deres omgivelser og leger med sproget. Det er vigtigt at eksperimentere og lege med sproget f.eks. ved at rime, fjolle, synge og ved gentagelser. Vi er bevidste om turtagning, hvor børnene for mulighed for at lærer, at skiftes til at være i en tale- og en lytteposition. En samtale er karakteriseret ved minimum fem turtagninger.
I forhold til sprogets udvikling er samarbejdet med forældrene vigtigt, især for børn i udsatte positioner. Vi laver sprogvurderinger og har forældre samtaler om, hvordan vi bedst muligt kan hjælpe og understøtte barnets sprog både her i børnehaven og derhjemme. Vi formidler læring til forældrene i form af små oplevelser og succeshistorier, så sammen med barnet, har mulighed for at indgå i dialog om barnets dag i børnehaven. På den måde skabes den en sammenhæng mellem institution og hjem.